Hvad er Sirius Patruljen?

Selv efter den dansk-norske præst Hans Egede i 1721 kom til Grønland og gik i land ved Godthåb (det nuværende Nuuk), forblev østkysten længe et ukendt land. Kontakten til befolkningen var sparsom, selvom der findes beretninger om ekspeditioner og hvalfangere der møder INUITTERNE (generel betegnelse for urbefolkningen i det arktiske område).

I SIRIUS område blev der sidst set bosiddende grønlændere i 1823 på sydsiden af Clavering Ø, ved Eskimonæs i Dødemandsbugten. Sygdom, skyhed og til dels mangel på eksistensmuligheder slog dem ud, – det er i hvert tilfælde det mest sandsynlige gæt. Hvorom alting er, er der sket en klimaændring, og rensdyret – en vigtig kilde til
livets ophold – forsvandt.

Fra 1814, efter freden i Kiel, hvor Norge og Danmark blev adskilt, og indtil Den Faste Domstol For Mellemfolkeligt Retspleje i Haag, den 5 april 1933, konstaterede – med stort stemmeflertal- at Danmark havde vist mere besiddervilje omkring de Nordøstgrønlandske områder, herskede der en svingende stemning mellem de to lande omkring udnyttelsesrettighederne til jagt og fangst.

Mange er ordene der er skrevet og sagt om dette emne, men den sidste fangstaftale mellem de to lande, etableret 1924, ophørte i 1967, og siden da, må officiel norsk adkomst til kysten gå ad diplomatiets vej.

Nordøstgrønland er en del af det danske kongerige, og som sådan er det Danmarks pligt at opretholde suveræniteten ved en permanent tilstedeværelse, og en vilje og evne til at være til stede i hele området!

Under Anden Verdenskrig lykkedes det, bl.a. ved U.S.A.s mellemkomst, at beholde Grønland på danske hænder; ved en ganske formidabel indsats fra bl.a. Henrik Kaufmann (Den danske ambassadør i U.S.A), Landsfoged Eske Brun og Ib Poulsen, samt Eigil Knuth og Ebbe Munch, forhindredes Tyskland i at få etableret en brugbar meteorologi- og meldetjeneste i området omkring Daneborg.

Eske Brun etablerede slædepatruljer under ledelse af Ib Poulsen, der i starten af 40-erne, patruljerede og lokaliserede tyske vejrstationer, og senere foranledigede deres ødelæggelse.

I 1943 omkom der såvel en dansker – Eli Knudsen – som en tysker – løjtnant Zacker – under de træfninger, hvor danskerne på fortræffelig vis forhindrede tyskernes faste tilstedeværelse og dermed vejrdata i at nå frem til aksemagterne.